Dette nummer er et nyere track, med en ung Premo-darling ved navn Reks. Manden gør fandme hvad han kan for at følge med det dramatiske beat. Det fungerer bedst når han speeder op, løber hen over sekstendedelene. Den (fede) video understreger kampen: Reks er alene i et vinterkoldt univers, på en øde strand med en efterladt forlystelsespark i baggrunden. Et landskab af nostalgi, jovist, men med en uudgrundelig stemning.
Beatets centrale lange stryger-og-klaver-sample er virkelig det - et sample, hvis hvis egen struktur og drama får lov at dominere beatets dynamik. Uvant hos den ekvilibristiske Premier. Han underspiller også sine chops, lader dem afløse og lægge op til genkomsten af strygernes suspense. Trommerne er typisk sen Premo, mættet med shuffle - men alligevel ikke så stumpe og hårde i kanten som så ofte på Ownerz.
...og så Nas. vokalsamplet fra One Love (no time for lookin' back, it's done) ulmer pludselig, et sammenbidt mantra der det før var en opmuntring, er nu med til at skabe en stemning af urgency; der rappes i 11. (her 25.) time.
Ligesom forlystelsesparken er illmatic-arven ikke hvad den har været - man opholder sig i den, men det på nye vilkår, man er fjernere det liv der har været. Der er vinter (of our Discontent) i Boom-bap'ens hjerteland.
Reks og Preemo er spændende sammen - flere indlæg om det følger måske nok...
Yeah, urgency over hele chorus-linjen, samplet, titlen, trommerne, flowet som "løber over sekstendedelene"... vellykket ikke-tung temarap, og lidt sjov kontrast til (ikke "post-apokalyptisk"lol men stadig) "for sent" forladt video-miljø.
SvarSlet