torsdag den 6. september 2012

Bumpy Knuckles feat Nas - Turn up the mics (Dj Premier Remix)


Let's get crazy! Y'all bitch ass niggas is Swayze!

Ok, ok! Vi har sovet i et år, alle har sovet på den her plade. Alle. Preem og Bump har en plade ude, det er så vidt jeg forstår lidt en samling af nogle tracks de havde liggende, et par nye, sådan noget. For eksempel dette vanvittige remix, der lyder som en lyserød badekåbe fyldt med testoteron. At se Scarface klokken 10 søndag morgen og begynde at drikke igen. En cypher med Filurkatten. Lad mig forklare.

Først beatet. Ved første øjekast ligner det et glimt i øjet, men efterhånden som man kommer længere ind i nummeret mørnes man totalt. Jeg formoder det er et bigband-sample, der er blevet vredet armen rundt på her. En afmålt dur-akkord åbner posen, afbrudt med en diskret og stump guitar-stab. Her sætter nogle fantastiske strygere ind, en nedgang der luftigt, men på en måde vagt vrængende, trækker tæppet væk i to fjerdedele af takten, et fald der synes at vare meget længere. Man falder ned indtil nogle blæsere smækker en på plads. Samplegangen afsluttet med noget der kan være en Keys med wah-pedal eller noget reversed klaver? I hvert fald hvert fald står den og trækker sig sammen, inden den slukkes meget brat en fjerdel af en takt før det hele looper forfra. Komplet bemestring af pausen, endnu en gang. Man bliver kort sagt ført, nej tæsket, igennem et mere syret beatlandskab end normalt hos Premier. Der er færre slip, det er kontinuerligt indtil den sidste pause, hvilket får netop den til at virker endnu mere effektivt. 

Mr. Jones and me! På dette nummer er Nas tilbage på det der Nasty Nas shit. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har hørt ham så veloplagt. Nas vandt alles hjerter i sin tid ved at udstråle eftertænksom realness, og have løsslupne, men plausible ghetto-historier i hobetal. Noget han virkelig mestrer, though, det er det totale overdrev:

Got sluts on leashes, walkin on all fours, have em eatin from dog bowls, pettin they heads/ cause they love playin that role, they sexy in bed/
OK OG HVAD MERE?
watchin snuff films laughin with dykes/ that wear patent leather with spikes/ my cheddar is right/
...
We tryina buy G4's with missile launchers/ tired of walkin round with beef with our pistols on us/

Efter det her vers parerer man bare ordrer. Og vanvidsregistret overtages af en stenstøtte. Bumpy siger:
I won't remake a Pac record or say a Biggie verse/ and I shoot you without smokin a Ziggy Marly first/

Der er den type linie, der minder én om hele den der gamle pay your dues ting. Bumpy Knuckles er selv en veteran, det vil sige, bevidst om hvordan det fungerer - man kan ikke bare komme og pille ved noget gammelt guld og så håbe respekten smitter af. Det er benarbejdet, der gør arbejdet, så at sige. Afstumpet as it may seem. Det er det denne type hiphop kunstnere virkelig  illustrerer, når de gør sig umage.

Og oh yea BTW Preem&Bump spiller HEAT, København d, 17 Oktober. Vær der eller være irregulært rektangulær.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar